• Forside
  • Planter
  • Møbler
  • Aktuelt
  • Åbningstider
  • Firmaprofil
  • Info
  • Job
  • Plantevæg
  • Kontakt
  • Presse

Presse-meddelelse-Nyt til pressen.

100 år gamle Palmer på Ny Carlsberg Glyptotek vokser ind i himlen!

De nu 100 år gamle palmer ”Phoenix Canariensis” er ved at vokse ud gennem taget.
Det er med stort vemod at Ny Carlsberg Glyptotek nødvendigvis inden få år må tage afsked med disse.
3 ”baby” Phoenix på 20-25 år er nu velankommet og plantet under de ”voksnes” skygge.
Babyerne vejer hver især 2 ton!
 
Ny Carlsberg Glyptoteks Vinterhave fra 1906 er et fantastisk samlingspunkt og danner en smuk og historisk ramme for ethvert besøg.
De store smukke Palmer har gennem godt og vel en menneskealder imponeret og betaget besøgende, men nu, er de blevet så store, at de nærmer sig hvælvingen – ca. 20 meter oppe.
Deichmann Planter i Hørsholm har fået den store og specielle opgave at fremskaffe og installere 3 nye Palmer – af samme type som de eksisterende.

Fra Spanien får Deichmann Planter den besked, at det umuligt kan være Phoenix Canariensis som står i Glyptoteket idet denne palme normalt ikke bliver mere end omkring 12 meter høj.
Fotos sendes til Spanien som må erkende at det er Phoenix Canariensis.
Årsagen til at palmerne i Glyptoteket har kunnet vokse sig så store er, at de i deres oprindelige omgivelser ude i fri natur ikke bliver så høje, idet de presses af varme og sollys, mens de i Glyptotekets vinterhave har strakt sig efter lyset godt 20 meter oppe.

Installationen af de 3 nye baby Phoenix kræver speciel håndtering – en opgave som Deichmann Planter gennem mangeårigt arbejde med etablering af specielle og store træer har den fornødne ekspertise til.
Med en styk vægt på 2 ton er den store bekymring gulvet i Vinterhaven. Det gamle fundament hviler på pæle på inddæmmet havneområde og det gælder derfor om at fordele belastningen på kranen mest muligt når palmerne plantes så gulvet ikke synker.

De nye palmer er nu godt og solidt plantet i deres nye hjem for antagelig de næste 75 -100 år, hvor de vil sole sig i beundrende blikke fra Glyptotekets mange gæster.
 

Flere billeder kan ses og downloades her:

1) Glyptotekets Vinterhave anno 1908
2) Glyptotekets Vinterhave anno 1908
3) ”Baby” palmerne ankommer til Ny Carlsberg Glyptotek ultimo marts 2009
4) De nye ”baby” palmer vel indenfor i varmen på Ny Carlsberg Glyptokek
5) De nye 2 ton tunge palmer rejses ved hjælp af kran
6) Palme velplantet i sit nye hjem – Ny Carlsberg Glyptotek
7) Ny Carlsbergs Glyptoteks nye og gamle Palmer

Download Pressemeddelse som PDF fil her ===>

Flere oplysninger hos: Janne Johansen –  jj@deichmannplanter.dk
 
DEICHMANN PLANTER · Gøngehusvej 253 · 2970 Hørsholm · Telefon 45890288 · Fax 45892388 · e-mail: info@deichmannplanter.dk