Plantevæg

En plantevæg fra Deichmann Planter er en af de mest fleksible løsninger på det danske marked. Vores plantevæg kan opbygges stort set hvor som helst, så længe der er en egnet vægflade. Vores plantevæg kan opbygges individuelt og helt tilpasses efter de mål der ønskes og er ikke begrænset af moduler i faste størrelser. Jeres plantevæg kan bygges rundt om vinduer, døre, søjler mm. og der kan integreres logo, fladskærme og vandfontæner, alt efter kundens behov. 

Vores plantevæg type DP-V12® er støjreducerende, fugtregulerende og er fri for usunde svampegener. Vi holder konstant styr på alle de faktorer som påvirker en plantevæg’s trivsel og væggens udseende og ikke mindst plantevæggens fundament. Herunder elementer som ledetal og PH værdi. Ubalance i systemet kan være gift for planterne og medføre at de ser trætte ud og ikke får ny tilvækst og så ender i med at stå tilbage med et trist plantevæg.     

Vi lægger vægt på at skabe løsninger der har et naturligt og organisk udseende, hvor der tages hensyn til planternes vækst og dekorative sammensætning i såvel form som farve, ligesom der tages højde for temperaturen i rummet. Vi mener at en plantevæg er et stykke natur og at det gerne må afspejle sig i sammensætning af plantevalg og vækstmønstre. Dette besluttes i tæt samarbejde med såvel arkitekter og bygherrer.

Forudsætninger for opførsel af plantevæg

- Der skal være en robust vægflade til montering af selve konstruktionen.
- Der skal være god ventilation i rummet, og væggens størrelse skal tilpasses rummets m3.
- Der skal (i de fleste tilfælde) etableres supplerende lys således at der på hele plantevæggen opnås et lysniveau på 1500 Lux.
- Der skal etableres vandfremførsel fra teknik rum til plantevæg, hvori gødningsblander og vandingskar er placeret og der skal etableres afløb fra kummen. Dette er den smukkeste og mest optimale løsning.


- Hvis der ikke er mulighed for afløb og vandtilførsel fra eksternt teknik rum, kan der under væggen monteres et kar til vand og gødning. Pumpen placeres således i karret og vand og gødning recirkulerer. Pumpen indstilles med ur til at køre på tidspunkter, hvor den er til mindst mulig støjgene. Ved denne løsning fungerer rødderne fra planterne til dels som rodzone rensning af vandet, men karret skal alligevel med jævne mellemrum tømmes for vand og tilføres rent vand så der hele tiden er den korrekte balance i vandet.

Belysning, drift og vedligeholdelse af plantevæg

Vi samarbejder med dygtige og erfarne belysningseksperter, der kan rådgive og vejlede omkring opsætning af LED belysning til jeres plantevæg. Således opnås den rette mængde lys, i den rette mængde tid per dag, samtidig med at der tages hensyn til det æstetiske udtryk.

Drift og vedligeholdelse er også en væsentlig faktor, som man bør gøre sig tanker om inden etablering af en plantevæg. Alt efter hvor ”vild og utæmmet” man ønsker at væggen skal udvikle sig, eller alt efter hvor perfekt og velsoigneret man ønsker at den skal fremstå, vil det være nødvendigt med en plan for pleje af plantevæggen.

Deichmann Planter tilbyder en fast vedligeholdelses aftale med fuld plantegaranti.

Aftalen omfatter:

- Kontrol med vanding- & gødningsanlæg.
- Kontrol med ledetal og Ph værdi.
- Tilførsel af rette mængde tilpasset gødning alt efter årstid og plantetyper.
- Soignering, afstøvning og vask af plantevæg efter behov, samt udskiftning af de planter der måtte trænge, således at væggen altid fremstår smuk og velplejet.

Kontakt os her med spørgsmål eller få en snak om netop lige dit projekt