Naava

Naava – en prisvindende finsk møbelinnovation som kombinerer natur, smart teknologi og skandinavisk design.

Naava er et nyt produkt hos Deichmann Planter, som vi er glade for at kunne tilbyde på det danske marked.

Naava kan mange ting - fungere som rumdeler, rense luften og skabe et sundt indeklima, forbedre akustikken, øge luftfugtigheden, samt være et flot visuelt og levende element, som giver liv til kontormiljøet. 

Et sundt indeklima er med til at mindske stress, øge produktiviteten og energiniveauet, øge den generelle sundhed hos medarbejdere og bidrage til at skabe mere velvære, både fysisk og psykisk, på arbejdspladsen. 

Ved at øge luftfugtigheden indendørs vil man også kunne sænke temperaturen i rummet, da en højere luftfugtighed får rummet til at føles varmere.

Naava fås i forskellige størrelser og har indbygget plantelys, ventilationssystem samt smart teknologi. Med smart teknologi kan man via en app følge med i rummets temperatur og luftfugtighed og se hvor meget ren og sund luft Naava har bidraget med. Teknologien muliggør også et fuldautomatisk fjernstyringssystem således at møblet selv giver besked når det er tid til vanding samt evt. reparationer på tekniske dele, lys m.m.

 

 

 

 

 

 

 

Naava sørger for et bedre indeklima

Naava blev skabt med et ønske om at forbedre indeklimaet ved at sørge for ren og sund luft indendørs. Luften indendørs forurenes af kemikalier og partikler som udskilles fra byggematerialer, møbler, maling, lakering, printere osv. Mennesker bruger i gennemsnit 90% af deres tid indendørs - derfor er ren luft og et godt indeklima utrolig vigtigt for vores sundhed.

Med Naava renses luften for disse skadelige kemikalier og partikler ved aktivt at trække forurenet luft igennem planternes rodzone. Her går planternes rødder i gang med at optage og nedbryde skadelige partikler og omdanner disse til næringsstoffer til føde for planten.

Frem for traditionel jord, vokser planterne i Naava i et porøst vækstmedium, som øger røddernes luftrensende egenskaber. Dette medium samt en øget luftcirkulation til rødderne, igennem de små huller i potterne, gør at hver plante i Naava renser luften op til 100 gange mere end én regulær potteplante. Derudover er der udvalgt de mest robuste og luftrensende planter til væggen, baseret på studier fra bl.a. NASA, som i 1989 lavede studier omkring forskellige planters luftrensende egenskaber.

Naavas luftrensende egenskaber er videnskabeligt bevist af BRE (Building Research Establishment) - 56% af de skadelige partikler er fjernet efter luften har passeret igennem Naava en enkelt gang. Møblet er også WELL certificeret, som tydeliggør at Naava er skabt med menneskeligt velvære og sundhed for øje.

 

Oplev Naava

Du kan efter aftale se og opleve Naava på vores kontor i Hørsholm eller læse mere om produktet her: www.naava.io/en/

Kontakt os her