Nordea Ørestaden

Til Nordeas nye hovedsæde i Ørestaden ved København, har Deichmann Planter leveret 3 træer af typen Bucida buceras på 6 meter til det smukke atrie.

Bucida buceras er et elegant træ med let lysegrønt løv og smuk naturlig forgrening. Netop det lette lyse løv giver træet et nordisk præg og gør at træet passer smukt ind i de fleste omgivelser.

Nordiske træer og planter er stærkt efterspurgte, og da træer, der kan leve indendørs i vores normalt opvarmede bygninger, er tropiske - ja så er det ikke så mange træer der har det nordiske look som netop Bucida har.

Det er en god ide at planlægge sit planteprojekt i god tid, da træer som Bucida buceras typisk kommer til Europa fra Florida.

Det tager tid at få træerne akklimatiseret og gjort klar til deres nye hjem i Danmark, så vil man sikre sig de helt rigtige træer, kan vi tilbyde at finde og reservere træet til jeres projekt.

Bucida buceras kræver gode lysforhold for at trives optimalt, og det er en god ide at installere automatisk vandings- og gødningsanlæg. Dette sikrer træerne en stabil og nøjagtig tilførsel af vand og næring og der kan spares ressourcer på driften.

Deichmann Planter tilbyder rådgivning omkring såvel belysning samt vandingsautomatik. Vi ønsker at sikre at planteløsningen bliver så professionel og veludført som muligt, samt at træerne får et godt langt liv.