Planteservice i København

Med en kundebase på over 800 virksomheder i hele landet, og især Planteservice i Storkøbenhavn, kan vi kalde os meget erfarende indenfor Planteservice. Vi har idag over 25 dygtige og stabile medarbejdere, som spænder fra uddannede gartnere til servicemedarbejdere, og som alle er med til at sikrer i får den bedste service og planteservice.

Hos os betyder planteservice at vi tager Jer i hånden og står for alt fra den indledende rådgivning om indretning og løsning, til etablering, vedligeholdelse og løbende pasning samt udskiftning. Ganske enkelt, vi tager hånd om det hele.

Kontakt os i dag og hør nærmere om mulighederne for et tilbud på planteservice i København og storkøbenhavn.

Kontakt os her

Træer

Når vi taler om træer, så er der i vores verden tale om vækster med mere karakter som et udendørs træ med en stamme og en krone og med en størrelse over et par meter. Nogle træer som f.eks. Ficus findes i et væld af arter og størrelser fra ½-1 meter og op efter. Andre træer bliver simpelthen først et ”rigtigt træ” når de får nogle år på bagen. Som unge vil de have mere karakter af en busk, eller en splejset pind med lidt blade. Nogle træer kan være ikke så høje, men til gengæld har de masser af krop og karakter, de er typisk klippet tilbage mange gange i deres liv, for at skabe og bevare en speciel form eller en kraftig stamme og krone. 

I dag er der stor efterspørgsel på træer med en naturlig form og nordisk look. Træet må gerne ligne et træ der har levet et naturligt liv. Et godt eksempel på sådan et træ er en Bucida Buceras.Vi gør os meget umage for at finde og udvælge træer, der har netop det udseende vores kunder efterspørger, og vi forsøger altid på, at have et stort udvalg i vores drivhuse. For os er alle opgaver spændende og ikke to er ens. Det er altid en spændende udfordring, at få lov til at skabe unikke løsninger og det er altid en glæde for os, når vores kunder er glade og tilfredse for resultatet.

Vi tilbyder et meget bredt udvalg af unikke indendørs træer, både tropiske og subtropiske op til 10 meter. Udendørs træer fremskaffer vi efter opgave og projekt, vi har dog altid et mindre sortiment stående som man er velkommen til at komme og se på. Vores drivhuse er åbne for besøg på alle hverdage, der er inspiration og gode råd at hente.

Kontakt os altid gerne for en snak, eller et uforpligtende besøg for at diskutere muligheder for jeres næste projekt. 

Kontakt os her

Juleoppyntning 2025

Dekoration D -Ø 40 H 50 cm

Dekoration E - Ø 35 H 45 cm

Dekoration F - Ø 25 H 60 cm 

Dekoration G - Ø 20 H 55 cm 

Buket B - Ø 55 H 95 cm 

Buket C - Ø 30 H 45 cm 

Buket A - 60x30xH100 cm

 

Selenit alle

Selenit Iceberg Ø 14 cm 

Selenit Cyl Ø 20 og Ø 12 cm

Juleplanlægningen står for døren, nogle er allerede godt i gang.
Trods en urolig verden og en uforudsigelig fremtid, så tror vi på, at vores dejlige danske jul er urokkelig.

Juleudsmykning er noget mange glæder sig til, både hjemme og på arbejdspladsen. Julen er samlende, den er fællesskab og smil, småkager og måske endda kravlenisser. Hos Deichmann Planter, producerer vi selv – som vi har gjort i mere end 30 år – årets juledekorationer og vi står for juleoppyntning hos vores kunder helt i tråd med deres ønsker, og selvfølgelig er vi altid klar med idéer og rådgivning.
Årets nyhed er Julebuketter. Disse leveres i 3 størrelser, med tilhørende smukke vaser i bruneret messing. Buketterne består af et miks af levende grønt, tørrede blomster og græsser samt smukke silkeblomster i fineste og meget naturtro kvalitet.
Årets juledekorationer er i rødlige toner og de er fyldt med naturlige materialer som kogler, smukke grene og Husløg. Som noget nyt har vi i år tilføjet Julebuketter til vores sortiment.
Til dekorationerne benytter vi cremehvide LED bloklys samt stagelys i en lækker nougat brun nuance.
Vores LED lys er smukke og meget naturtro.

Vi leverer juletræer med og uden pynt som kan lejes – og vi pynter træerne for jer. Vi laver smukke adventskranse, leverer og monterer granguirlander og meget mere.
Ring gerne til os og få en uforpligtende snak om jeres juleoppyntning. Vi kommer også gerne ud og drøfter mulighederne med jer.
Vi glæder os til at høre fra jer.

Rekvirer venligst priser her

Kontorplanter sjælland

Kontorplanter

Når man skal udvælge den rigtige plante eller planter til kontoret, showroomet, restauranten, hjemmet eller hvad der nu end måtte være tilfældet, kan det være enormt svært at danne sig et overblik over hvad der er den ”rigtige” plante, lige præcis til jeres rum.

Kontorplanter er en skøn ting. De har både en høj dekorativ værdi, og samtidig kan grønne kontorplanter være med til at sikre et bedre indeklima. Føler du dig tit træt og tung i hovedet, kan det være et udtryk for, at luftens kvalitet er for dårlig. Den gode nyhed er, at gode kontorplanter kan have en positiv effekt på dette. Undersøgelser viser, at planter kan påvirke et rums luftfugtighed, og at bedre luftfugtighed har en virkning på luftens kvalitet. For tør luft kan resultere i irriterede luftveje og udtørrede slimhinder. Tør luft er typisk meget hyppig i de koldere måneder, hvor der fyrres mere på kontorer og i lokaler.

Planter renser luften og sænker temperaturen

I alle grønne planter foregår der fotosyntese, hvor planten, bl.a. optager co2 og omdanner til ilt. Med andre ord, er planten et levende organ som optager næring i dens rodsystem og ånder ”vejret” ud gennem dets blade.

Yderligere medfører planter i kontormiljøet at temperaturen sænkes. Det ses oftest i sommerperioderne hvor planterne er med til at opsluge en del af solens stråler, og sørger også for unødig genskin reflekteres på overflader og dermed varmer yderligere op.    

Vigtige faktorer for kontorplanter - lys og temperatur.

Før man anskaffer sig planter til kontoret, er det væsentlig at overveje vigtigt at overveje om der er de forhold til stede, som giver planterne de rigtige forhold for at trives.

Derfor giver det god mening, at man gør sig overvejelser om, hvor planterne skal stå, før man beslutter sig for hvilken type kontorplante man vil have.

Er der nok plads til at planten kan vokse, eller står den klemt mellem møblementer?

Er der nok lys til at netop den type plante kan trives? Står planten i direkte sollys? Alle disse er væsentlige spørgsmål man bør stille sig selv, forud for køb af nye planter.

En plante kan ikke leve hvis lyset måles til under 600 Lux, i rummet den står i. I så fald vil fotosyntesen gå i stå, og planten vil langsomt dø og med den, de mange gavnlige effekter ved at have planter stående.

Dette kan afhjælpes ved at der suppleres med lys i passende mængde og tid hver dag. Temperaturen er også vigtig. Alle tropiske planter skal have min. 16 grader for at overleve og nogle er mere temperatur følsomme end andre.  

Rådgivning til køb af kontorplanter

Som landets ældste firma indenfor rådgivning, etablering og vedligeholdelse af planter, er vi en god, stabil, kreativ og ikke mindst konkurrencedygtig samarbejdspartner.

Vi tilbyder gratis og uforpligtende rådgivning. Vi er behjælpelige ved projektering og vi fremskaffer specielle tropiske og subtropiske kontorplanter. Vi tilplanter og leverer alle former for indendørs beplantning i tæt samarbejde med vores kunder.

Udendørs opgaver så som beplantning ved indgangspartier og på terrasser er vi også gerne behjælpelige med. 

Hos Deichmann Planter lægger vi vægt på kreativitet og kvalitet. Vi bestræber os på, at skabe nogle smukke helhedsløsninger i tidens ånd, tilpasset indretning og arkitektur. Samarbejde og dialog er altid i fokus.

Den bedste kvalitet og en excellent service er vores målsætning. Vi leverer planter og tilbyder planteservice i hele landet.

Ring gerne til os med spørgsmål eller få en snak om netop lige dit projekt.

Kontakt os her

Indendørs plantevæg

Plantevæg DP-V12®

Hos Deichmann Planter leverer vi unikke og specialdesignede løsninger med vores specialudviklede og patenterede plantevægge af typen DP-V12® til indendørs rum. Vi arbejder altid med det ene mål for øje at levere unikke løsninger - også når det gælder plantevægge. Hver eneste opgave er omhyggelig gennemtænkt, forberedt og til sidst udført af vores dygtige medarbejdere, der alle er specialister på området.

Med en plantevæg kan et rum gøres levende, og indemiljøet kan forbedres mærkbart. Det øger medarbejdernes daglige trivsel foruden at skabe en ganske særlig og behagelig stemning i rummet, som er med til at byde virksomhedens gæster velkomne. Derfor er plantevægge velegnede i alt fra kontormiljøer til butikker og restauranter, og vi tilstræber altid at skabe en væg, der passer særligt til det omkringværende miljø. Vi har referencer blandt kontorer og butikker samt uddannelsessteder og biblioteker, hvor vi har designet, leveret og vedligeholdt plantevægge over hele Danmark.

Forskellig fra andre plantevægge?

Flere har spurgt ind til, hvordan vores plantevægge adskiller sig fra andre plantevægge på markedet. Til dette kan vi med stolthed svare, at vores plantevægge bliver udviklet helt fra bunden, til hver enkelt kunde - så ikke 2 plantevægge er ens. Vi anvender ikke færdige potteløsninger og systemer i fastlagte mål, så vi har alle muligheder for at løse de spændende opgaver, vi får, uden at være bundet på nogen måde. Derfor kan vi tilbyde flere plantemuligheder, flere interessante bladforme og nuancer, som man ville møde i naturen. Der er mulighed for mønstre og former, så væggen næsten bliver et levende maleri. 

Vi rådgiver gerne omkring jeres muligheder for at bringe naturen indendørs, og I kan endvidere selv opleve de mange plante-muligheder i vores drivhus på Gøngehusvej 253 i Hørsholm - her vil I opleve, at kun fantasien sætter grænser!


Kontakt os her

Projektudvikling

Deichmann Planter er Danmarks ældste firma med speciale i indretning med grønne planter og træer samt plantevedligeholdelse. Vi har, som de eneste på markedet, været med helt fra begyndelsen og fulgt udviklingen i brugen af indendørsbeplantning som miljøskabende faktor.

Vi ønsker at skabe forståelse for vigtigheden af, at etablere de for planterne bedste forhold. Derfor indgår vi gerne på et tidligt stadie i projektfasen som rådgiver. Vores mangeårige erfaring og specialviden, gør os i stand til at give den optimale rådgivning lige fra planteprojektets start til den efterfølgende plantevedligeholdelse som vi også kan tage os af.

Ved et godt samarbejde allerede tidligt i projektfasen, kan vi sammen skabe smukke og succesfulde løsninger med indendørs planter og træer.

Kontakt os her

Lej planter

Leje af planter til fest og events

Hos Deichmann Planter forstår vi, at hver begivenhed er unik. Derfor tilbyder vi en række forskellige muligheder for leje af planter, træer og grønne planter, der passer til jeres behov.

Fra små, intime sammenkomster til store firmaarrangementer – vi har de perfekte planter til at gøre jeres arrangement til noget særligt. Uanset om det er leje af planter til fest, reception, konference eller leje af planter til messe, kan vi sammensætte en løsning, der skaber den rette atmosfære.

 

Med planter og træer kan I gøre jeres åbent hus, konference, messestand eller andet arrangement mere levende og indbydende. Vi tilbyder udlejning af udvalgte planter og træer i op til 4 meters højde. Passende krukker eller træbaljer kan også lejes. Alt opstilles og afhentes efter nærmere aftale og plan.

 

Problemfri levering og afhentning 

Lad os gøre arbejdet, og spare jer for håndtering og levering. Vi ved, at din tid er værdifuld, derfor tilbyder vi problemfri leverings- og afhentningsservice. Hos os skal det være enkelt og ligetil at leje, så I kan bruge tid og energi på andre ting.  

Så hvis du leder efter en måde at tilføje et strejf af klasse til dit næste arrangement, så kontakt os i dag for at få et tilbud på en løsning til lige netop Jeres arrangement.

 

 

Kontakt os her

Plantevæg

Indendørs Plantevæg – en grøn oase

En plantevæg af vores patenterede system DP-V12® er en meget populær måde at skabe et grønt og frodigt udtryk på og er en kombination af et stykke organisk natur og et kunstværk. Vi lægger vægt på at skabe løsninger, der har et naturligt udseende, hvor der tages hensyn til planteres vækst og dekorative sammensætning. Vi laver aldrig plantevægge efter skabeloner eller genbruger et design men skaber jeres unikke løsning i tæt samarbejde med arkitekt eller bygherre.

En plantevæg indendørs kan både have overdådig karakter og være et mindre indslag på et kontor. Vi designer altid en plantevæg med respekt for omgivelserne og kundens særlige ønsker og er med i hele processen fra idéudvikling og skitsering til levering og efterfølgende planteservice.

Skræddersyede plantevægge uden brug af plastikmoduler

Vores plantevæg kan opbygges stort set hvor som helst, så længe der er en egnet vægflade, der kan bære. Vores plantevæg opbygges individuelt og helt tilpasset efter de ønskede mål og er ikke begrænset af moduler i faste størrelser. Den kan bygges rundt om vinduer eller døre, og der kan integreres logo, fladskærme og vandfontæner alt efter jeres behov.

Er lysforholdene ikke optimale i dit kontormiljø, kan vi nemt efterkomme planters behov ved opsætning af supplerende LED-belysning. Af erfaring ved vi, at ingen plantevæg eller placering er identisk, og derfor tilbyder vi hos Deichmann Planter altid en skræddersyet løsning på belysning til netop jeres væg og placering.

Luftrensende og støjreducerende: Fordelene taler for sig selv

Vores patenterede system DP-V12® plantevæg udgør ikke kun en smuk tilføjelse til enhver indretning – den fungerer også som en praktisk løsning til at forbedre indeklimaet. Den grønne plantevægs livlige æstetik taler for sig selv, og et naturligt økosystem opstår mellem planterne. Filtlommernes jævne fordeling af vand, næringsstoffer og ilt til rødderne skaber optimale vækstbetingelser med sunde bakterier og svampe, så planterne kan rense luften for forurening. En plantevæg er også støjreducerende, og en bedre akustik opnås.

Kunder kan også trygt overlade pasningen af plantevæggen til os, og som en del af vores plantetilsyn holder vi løbende styr på de faktorer, som påvirker en plantevægs trivsel og udseende og ikke mindst plantevæggens fundament. Værdier som ledetal og PH-værdi fortæller om balance eller ubalance i systemet, hvilket kan reguleres i pasningen udført af vores dygtige servicegartnere. 

Grøn mobilitet

For virksomheder, der mangler plads til en permanent plantevæg, tilbyder vi også mobile løsninger, der giver mulighed for grønt liv og afskærmning uden at fylde for meget. Vores mobile plantevægge kræver kun gulvplads og er nemme at flytte rundt med, hvilket giver vores kunder fleksibilitet og bevægelighed. Uanset om det er et kontor, en butik eller et eventlokale, kan vores mobile plantevæg skabe et levende udtryk blandt den øvrige indretning.

Selvvandingssystem – for optimal vækst

Ved opsætning af vores plantevægge sørger vi altid for at give planterne de bedste betingelser for vækst og trivsel, og vi installerer avancerede selvvandingssystemer i hver plantevæg. Dette sikrer, at hver plante får den nøjagtige mængde vand, den har brug for, samt at fordelingen af vand er ensartet. Med vores skræddersyede løsninger tilpasser vi vandingssystemet til din plantevægs konkrete behov. Vi garanterer med andre ord en fleksibel løsning, der giver dine planter optimale vækstbetingelser.

Ligesom i naturen

Med en plantevæg af vores patenterede system DP-V12® opnås et unikt samspil af planter, der ikke er begrænsede af krukker eller plastikmoduler men lever i et økosystem, som man finder det i naturen. Udtrykket er dynamisk og utvungent, da planterne vokser ind i hinanden og lever side om side i samspil - ligesom de ville gøre i naturen. 

Kontakt os her

 

 

 

 

Planteservice

Planteservice til kontorer og virksomheder er vores speciale.

Vi har i dag aftaler med omkring 800 virksomheder fordelt rundt i hele landet, hvor vi etablerer og vedligeholder planter – altså det vi kalder for planteservice. Ved en planteservice aftale vil vores ca. 25 stabile, dygtige gartnere og servicemedarbejdere, sikre at jeres planter altid ser pæne og velplejede ud og i slipper derfor at skulle bekymre jer om vanding, vedligeholdelse og eventuel udskiftning.  

Ved hjælp af smukke planteløsninger, og gennem udvikling og tilførsel af nye idéer til vores fag, ønsker vi at skabe gode rammer for trivsel, for medarbejderne i de virksomheder, som vi har en aktiv planteservice hos.

Med en planteservice aftale hos Deichmann Planter, får i den optimale sikkerhed for jeres planters ve og vel. Vores specialuddannede medarbejdere, der alle har fagmæssig baggrund, vil sørge for, at jeres planter ser sunde og velsoignerede ud, at jeres krukker er rene og velholdte, samt yde en professionel rådgivning, når behovet opstår.

Vælger i en planteserviceaftale med fuld plantegaranti, sørger vi yderligere for udskiftning planter, der ikke længere er svarerende til vores standard. For at sikre, at denne standard holdes, og for at bevare og pleje en god kundekontakt, føres løbende kvalitetskontrol hos vore kunder. Endvidere holdes ugentlig interne møder hos Deichmann Planter, med det formål at skabe engagement og forståelse for denne kvalitet og service, som vores kunder forventer af et professionelt plantefirma.

Hos udvalgte leverandører i, blandt andet, Holland og Belgien finder og udvælger vi løbende planter til vort sortiment. Det er vigtigt at følge med og være orienteret, og vi ser det som en spændende udfordring, at kunne introducere nye planter hos vore kunder.

Landsdækkende planteløsninger

Vi tilbyder mange forskellige planteløsninger. Du kan finde eksempler på vores arbejde i menupunktet med navnet ”planteløsninger” i toppen af hjemmesiden. Alle planteløsninger er unikke og vil matche jeres behov. Vi har kan eksempelvis laver mosvægge, plantevægge eller indendørs planter til jeres kontor. Vores mål, som kreativ og stabil samarbejdspartner, er ikke at være de største i vores branche, men at være de bedste. Vi er stolte af at være blandt landets førende når det gælder kreativitet, kvalitet og service, og vi er stolte af vores friske, loyale og ansvarsfulde medarbejdere, som er med til at gøre det hele muligt. Vi tilbyder Planteservice og planteløsninger i hele Danmark inklusiv København, Sjælland, Fyn og Jylland.

Kontakt os i dag og hør nærmere om mulighederne for planteservice til jeres virksomhed.

Kontakt og Bestil tilbud her