Københavns Lufthavn – T2 - New Food Court
I den nye Food Court i terminal 2 har Deichmann Planter leveret en skov af smukke træer, Bucida buceras og 2 plantevægge type DP-V12® på i alt 100 m2 indeholdende ca. 2500 forskellige vækster. På den tilknyttede terrasse er der plantet Acer japonica. De levende planter er med til at skabe en behagelig atmosfære i et område hvor mange mennesker hver dag opholder sig og nyder en forfriskning, imens de venter på, at komme videre ud i verden.
Inden længe bliver den sidste del færdig, her leveres og ophænges 3 fritsvævende plantesøjler på hver 6,5 meter.
For at sikre alle de levende vækster bedst mulig trivsel, er der monteret supplerende belysning der belyser planterne i ca. 14 timer i døgnet. Udover at skabe god trivsel for planterne, er belysningen også med til at fremhæve planternes grønne farver og dermed øge fornemmelsen af frodig natur og liv.
Hele projektet er blevet til i tæt samarbejde med Københavns Lufthavn, Jakon A/S samt arkitekt Marianne Fryland.
Vi varetager vedligeholdelsen af træer, søjler og plantevægge.